Sillehole en af Løjt sogns gamle gårde

Ved Erling Læbel Madsen, Dybvighoved. (fra avisartikel 2002)

Den gamle gård Sillehole ligger enligt i udkanten på kirkebyens gamle bymark. Lige øst for kirkebakken, der skilte markene fra Nørby gårdene og kirkebyen. Kirkebækken løber rislende ned mod Rundemølle dalen, og gav i fordums tid vand til møllehjulet på Lillemøllen, af den er der kun ruiner tilbage i dag, men Lillemøllen er nok lige så gammel, som den store mølle Rundemølle.

Mange kunne nok mene, at gården Sillehoel skulle være flyttet ud med udskiftningstiden i Løjt Sogn omkring 1500, men det passer ikke, den har ligget der siden middelalderen, som ”Eneboel”. Gården har fået sit navn efter det prægtige landskab i den skovklædte kløft, og navnet hole er det gamle sønderjyske ord for kløft. Det første led betyder ”seljepil”, hvad det så er?

Sillehoel nævnes i Slesvig bispens jordebog og var således en af Svabsted gårdene på Løjt land. Kun ca. 5 minutters gang fra gården ligger skellet mellem to sogne Løjt og Øster Løgum, de to herreder og de to sysler helt tilbage fra Arrilds dage. Det er Rundemølle dalsænkningen der skiller det af og i mange år hørte bakken, hvor der nu er den smukkeste udsigt over bugten, til gården Sillehoel. Et gammelt sagn fortæller, at den knudrede vindbøjede bøg, som nu er knækket, at træet var Sillehoels skæbnetræ, såfremt bøgen blev fældet, så ville gården brænde, jeg har hørt den samme historie om Rundemølle. Det passer nu ikke helt, for omkring år 1900 brændte alle gårdens længer, og kun det forholdsvis nyopførte stuehus klarede branden.

Gårdens nuværende ejer Hans J. Andersen´s bedstefar Hans Andersen solgte skrænten ved Rundemølle i slutningen af 1960erne til Junkers savværker, der dengang planlagde at lave cellulose fabrik på Kalvø. Derfor hører bakken ind under Aabenraa Skovdistrikt. Så vidt jeg ved, så købte Flemming Juncker bakken, for kun at nyde den smukke udsigt, som vi nu kan nyde hele året rundt.

I 1921 besøgte vor daværende konge Christian d. 10 bakken og fik udsigten vist af den daværende ejer Jes Hohlmann. Hohlmann var den første sognerådsformand i Løjt efter 1920, og mange løjtinger kan se et portræt af ham i Løjt forsamlingshus.

Et gammelt sagn fra gården fortæller om en kone fra gården, der var død og lagt på strå i piselen, men konen har ikke været helt død kun skindød, for da gårdens folk sad ved nadverbordet, så kom konen gående i ligklæderne, og hun levede et år mere. Hvem hun var vides ikke, så pas på kære ejere, at der ikke kommer spøgelser i dag.

Mange har gennem tiderne ejet gården Sillehoel, og omkring år 1700 af Nis Jepsen Ahnholm, og hans slægt blev meget velanskrevet i vore to sogne. Gården bestod dengang af et 7 fag gammelt sædehus. En staldlænge på 9 fag og en lade på 8 fag med tørverum, der var jo ikke langt til Bodum mose fra gården, hvor man havde en parcel. Gårdens udsæd var 3 tønder rug - en tønde havre – 4 skæpper byg og to tønder boghvede. Der var 4 heste på gården 3 køer – 4 ungkvæg – 2 får og 2 svin, og han var en velhavende gårdmand.

Navnet Hohlmann var tilnavnet gårdens ejer fik. Denne slægt sad på gården i mere en 200 år, og som så mange andre af de gode løjt slægter, så drog de også til søs, og flere gange har havet krævet sine ofre fra gården. I 1877 druknede en styrmand Hohlmann ud for Japans kyst. Han var med Aabenraa skibet ”Catharina” som førtes af kaptajn C.C. Fischer. Den sidste ejer Jes Hohlmann´s bror Ole druknede i 1930 ved Helsingfors og Jes Hohlmann´s søns skæbne har vi skrevet om i Det Gamle Løjt bind 21. Berthel forliste med grønlandskibet ”Hans Hedtoft” i 1969.

Hans Andersen købte i 1928 gården, og det er nu hans barnebarn, der ejer gården Hans Jørgen Andersen. Hans far Hans Frederik fik kun kort tid til at nyde sit og Kirstens otium i Genner.

_______________

Billede fra avis fra ca. 1932

Pigen med sløjfe er Frida Andersen

En tidligere artikel af Gårdmand og historiker Hans Hansen Toft (1861-1947) Barsmark.

Han var i øvrigt gift med Christine Hohlmann (1875-1953)

Nedenfor en artikel fra "Det gamle Løjt" om Hans Hansen Toft

_______________

Sillehole

Af Hans Hansen Toft, Barsmark

Gaarden Sillehole ligger enligt i udkanten af Løjt Kirkebyes bymark, lige øst for kirkebækken, der danner skel mellem byerne Kirkebyes og Nørbyes marker. I vore dage ser man ofte i bladene Sillehole omtalt som liggende i Nørby, men dette er galt, den har altid hørt under Kirkeby. Efter beliggenheden at dømme skulle man tro, Sillehole var en udflyttergaard fra udskiftningstiden, men det er ikke tilfældet. Gården er et gammelt ”Enehoel”, der helt siden middelalderen har ligget på sit nuværende sted.

Lige vest for gaarden møder os et prægtigt landskab i den skovklædte kløft, hvor bækken rislende haster ned mod Lillemølles dam. Efter denne dalkløft har gaarden sit navn. Hole er et sønderjysk ord for en kløft, og navnets første led ”Sille” betyder seljepil.

Allerede i 1436 nævnes ”Selihole” i slesvigbispens jordebog. Gaarden hørte nemlig i den katolske tid til bispens jordegods.

Fem minutters gang fra gården møder os et af Sønderjyllands skønneste landskaber med udsyn over Genner fjord og Lillebælt. Med meget bratte til dels skovklædte sider skærer rundemølles dalsænkning sig fra fjorden ind i landet, fra Arilds tid skel mellem to sogne, to herreder og to sysler.

På dalens søndre skrænt, lige over mølledammen, står en ældgammel, knudret vindbøjet bøg. Det er Silleholes skæbnetræ. Når denne bøg fældes, skulle gaarden brænde, fortalte de gamle. Men skønt træet har været fredet fra gammel tid, brændte alligevel gaardens lader under et tordenvejr for fyrre år siden, og hvis ikke stuehuset var blevet nybygget med ildfast tag forinden, så var også det brændt.

Et gammelt sagn fortæller fra Sillehole, at konen på gaarden engang var død og lagt på strå i piselen. Men om aftenen, da gaardens folk sad ved deres nadver, kom hun gående i linklæderne. Hun havde kun været skindød og levende et år derefter. – Hvornår dette er sket, og hvem denne kone har været, kan ikke oplyses mere. 

Sillehoel ejedes i 1704 Nis Jepsen Ahnholm, vistnok søn af Jep Andersen i Aanholm i Øster Løgum sogn. Han har kanske fået gaarden ved giftermål. Nis Jepsens søn Hans Nissen havde siden en gaard i Stolling og fik en talrig efterslægt, deriblandt flere mænd, som fik en førende stilling indenfor sognet. 

En jordebog fra 1709 oplyser, at gaardens bygninger dengang bestod af følgende: 7 fag gammelt sædehus, som er brøstfældigt på vestre gavl og taglamt på nordsiden, desuden en længde på 9 fag med stald og lade og en 8 fags længe med stald og tørverum, - ordet ”sædehus” hor stuehus bruges jo stadig på egnen. Gårdens udsæd var i 1709: 3 tønder rug, 1 tønde havre, 4 skæpper byg og 3 tønder boghvede. Besætningen var dengang på 4 heste, 3 køer, 4 ungkvæg, 2 får og 2 svin. 

Silleholes ejere må tidligt af egnens folk have fået tilnavnet ”æ Hoelmand”, da de jo boede i ”æ Hoel”. Nis Ahnholms søn kaldes i et dokument fra 1725 for Hans Hohl. Navnet ”Hoelmand” har kanske oprindelig haft lidt klang af et øgenavn, men blev siden, i den stygt fortyskede skikkelse ”Hohlmann”, ophøjet til slægtsnavn. 

I 1723 sidder en Hans Matthiesen som ejer af Sillehole. Han er vist kommet udensogns fra. Navnet Matthias var meget sjældent her på egnen. Om han har været i slægt med den foregående ejer, måske svigersøn, kan ikke opklares mere. 

Både Nis Ahnholms og Hans Matthisens efterslægt bruger slægtsnavnet ”Hohlmann”, så dette navn bæres af to Løjtning slægter, der måske ikke er indbyrdes beslægtede. 

Hans Matthisen havde to døtre, som blev gift med to brødre, sønner af Bertel Jessen i Boesgaard. Margrethe kom til Boesgaard, mens Kjestens mand, Anders Bertelsen fik Sillehole.

Efter ham fulgte sønnen Bertel Andersen, men da han døde ung, blev gaarden overtaget af hans broder Jes Andersen (1753-1810). Han var gift med Bodel Paulsen fra Dyrehave, og de fik en stor børneflok. Sønnen Anders Hohlmann købte Nørre Brunsgaard i Skovby. Datteren Kjesten blev gift på Kjærsgaard i Skovby og datteren Mett blev gift med sin morbroder Paul Paulsen fra Dyrehave. Sønnen Bertel Jessen Hohlmann fik fødegården. Han blev i 1825 gift med Mette Jessen af den gamle Sandemandsslægt på gaarden Lontoft i Barsmark.

Af deres børn drog en søn til søs, men fandt sin død på havet. Han var styrmand på Aabenraa skibet ”Catharina”, som gik under ved Japan i 1877. Herom fortæller kaptajn C.C. Fischer: Liget af styrmand Hohlmann skyllede i land, og vi forklarede japanerne, hvordan vi ønskede, at han skulle begraves. De lavede en kiste til os og hjalp os med alt. Ved begravelsen holdt jeg ligtalen.

I 1858 overtoges Sillehole af Bertel Jessens søn Jes Hohlmann, der blev gift med Maren Dall fra Taps sogn. Han døde ret ung i 1863 og nogle år efter giftede hans enke sig atter med Anders Jensen fra Als. Denne drev så gården i mange år, indtil den overtoges af hans stedsøn Bertel Hohlmann (1855-1933). Hans hustru var Anna Schmidt fra Genner, og de to skabte et af sognets gode danske hjem, hvor en stor børneflok voksede op. Men også af dette slægtled krævede havet et offer, idet deres søn styrmand Ole Hohlmann druknede i Helsingfors 1930.

Gaardens næste ejer var sønnen Jes Hohlmann, der gennem mange år var sognerådsformand, et hverv, som han røgtede med stor dygtighed. Som den retsindige og gode danske mand han var, vandt han sine sogneboers agtelse og venskab. Det føltes i vide kredse som et stort tab, at Jes Hohlmann døde i sin mandomsalder i 1933.

I 1928 havde han solgt Sillehole til den nuværende ejer Hans Andersen, men den gamle Hohlmann-slægt er fremdeles livskraftig og udbredt i Løjt.